Læs og forstå din lønseddel
Så er det nu, er din løn ok? Tjek din lønseddel.

Er din løn ok?
På bagsiden finder du din beskæftigelsesgrad. Fx 37,00/37,00 hvis du er fuldbeskæftiget. Hvis du har nedsat arbejdstid, kan der fx stå: 25,00/37,00.
Der findes 2 forskellige lønsystemer for lærere og bh.kl. ledere.
Hvis du er ansat efter 1. april 2000, følger du Grundlønsystemet. Tidligere ansatte følger Anciennitetslønssystemet.
Lønnen er sammensat af løntrin og visse tillæg. Tillæggene justeres hver år med en reguleringsprocent, og de aktuelle værdier kan du finde på vores lønoversigt.
Grundlønssystemet.
Alle lærere i dette system har grundlønstrin 31 og bh.kl. ledere har grundlønstrin 31. Derudover får man en række forskellige tillæg, grundlønstillæg, anciennitetstillæg, undervisertillæg, almen tillæg, lokalt aftalte tillæg og evt. funktionstillæg og kvalifikationstillæg.
Tillæg for erfaring.
Lærere og bh.kl.ledere i grundlønssystemet får et anciennitetstillæg (angivet som kvalifikationstillæg K) på baggrund af erfaring efter endt uddannelse.
Efter 4 år får lærere 4 trin og bh.kl.ledere 3 trin i tillæg.
Efter 8 år får lærere i alt 9 trin og bh.kl.ledere i alt 5 trin i anciennitetstillæg, men til gengæld frafalder grundlønstillægget.
Efter 12 år får lærere og bh. Kl. ledere endnu et anciennitetstillæg på 10.000 kr. og bh.kl.ledere et tillæg på 7.000 kr.
Alle lærere i anciennitetslønssystemet har grundlønstrin 43 og bh.kl. ledere har grundlønstrin 36.
Derudover får man en række forskellige tillæg, f.eks. stillingstillæg, grundlønstillæg (kun bh.kl. ledere), undervisertillæg, almen tillæg, lokalt aftalte tillæg og evt. funktionstillæg og kvalifikationstillæg
Lærere der var ansat i hovedstadsområdet før 1/8-93 får desuden et FKKA tillæg. I Dragør er dette tillæg vekslet til 2 løntrin og er angivet som et kvalifikationstillæg.
Dragør |
Tårnby |
Dragør tillæg |
Tårnby-tillæg ansat inden 1/8 2014 |
Kontaktlærer |
Tårnby-tillæg ansat efter 1/8 2014 |
Læsevejleder |
Personligt tillæg (kun for ansatte før 1/8 2012) |
Matematikvejleder |
Skolebestyrelse |
AMR |
Altvejleder |
Diplomuddannelse |
Praktikkoordinator |
TR |
Tale-hørelærer
|
|
Ekstra linjefag (taget efter 1-8-14) |
Der kan derudover være indgået andre lokale aftaler på den enkelte skole om både funktionstillæg og kvalifikationstillæg.
Tallet under faste tillæg /fradrag er dit undervisningstillæg for timerne over 750 årligt eller tillæg for undervisning i Da2/specialklasser. Beløbet er taget med på bagsiden for at indgå i "Årsgrundlag", der bruges til at beregne den enkeltes timeløn.
Sammentællingen af ovenstående - bortset fra faste tillæg/fradrag - udgør den månedsløn, der overføres til forsiden af lønsedlen.
Og så til forsiden af lønsedlen!
Månedsløn: Er overført fra bagsiden.
Gruppeliv: Du er automatisk tilmeldt en forsikring betalt af arbejdsgiveren. Derfor lægges tallet til og trækkes fra.
Undervisningstillæg: Hvis du har undervisning, som udløser undervisningstillæg, (over 751 timer årligt), vil det også fremgå på forsiden. Der afregnes i enheder. For at finde det undervisningstal som er indberettet, ganger du antal enheder med 12 og lægger 750 til (for fuldtidsansatte ellers nedsættes tallet forholdsmæssigt), så skal det svare til det tal, der på din opgaveoversigt står som samlet undervisningstimetal pr. år.
Faglig kontingent: Er betaling for medlemskab af TKL (Tårnby kommunale lærerforening) Øvrige faglig kontingenter betales direkte hos DLF
Fritvalgstillæg: Tillægget udgør 1,38 % af den pensionsgivende løn, og det frie valg består i, at du kan vælge, om du vil have tillægget udbetalt eller indsat i Lærernes Pension A/S.
ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension): Trækkes automatisk.
AM - bidrag: Skat for at være i arbejde. Trækkes automatisk.
A-skat: Hvad du skal betale i skat.
Til udbetaling: Her står hvad du har til rest efter skat. Beløbet overføres til din Nemkonto.