Kommunalvalg 2025 i Tårnby kommune

Inklusion og samarbejde:

- Fokus på trivsel for vores børn på vores skoler.

- Styrke to-voksenundervisning i indskolingen.

- Flere specialkompetencer i almenområdet.

- Vi vil hjælpe vores forældre med muligheder for at komme ud af svære livssituationer, så vil også beskytter børnene mod at blive påvirkede.

- Vi vil sikre kvalitet i sagsbehandlingen og systematiske opfølgninger i familierådgivningen med flere ressourcer.

- Alle børne- og ungerådgivere skal fremadrettet arbejde forebyggende i distrikterne (skoler og daginstitutionerne).

 

Tiltrækning og tilknytning:

- Vi ønsker fortsat en lokalaftale med Amagerkredsen.

- Fastholde ekstra puljemidler til lønforhandlingerne til fastholdelse.

- Vi ønsker at skabe et støttende læringsmiljø med gode muligheder for faglig udvikling samt styrke samarbejdskulturen.

- Vi vil prioritere et miljø med tillid, respekt og åben kommunikation, hvor lærernes faglighed anerkendes, og hvor de har plads til at udvikle sig og bidrage aktivt. 

- Et godt arbejdsmiljø er nøglen til trivsel, motivation og kvalitet i arbejdet. Det handler om tillid, samarbejde og lavere sygefravær.

- Vi vil investere mere i uddannelse, efteruddannelser og innovation.

- Vi skal have nul tolerance overfor vold, trusler og chikane, da alle skal have en tryg arbejdsdag.

 

Fremtidens skole:

- Vi ønsker fortsat en lokalaftale med Amagerkredsen.

- Vi ønsker at skabe et støttende læringsmiljø med gode muligheder for faglig udvikling samt styrke samarbejdskulturen.

- Vi vil prioritere et miljø med tillid, respekt og åben kommunikation, hvor lærernes faglighed anerkendes, og hvor de har plads til at udvikle sig og bidrage aktivt. 

- Vi ønsker stabile robuste lærerteams, fagkompetencer og mindre udskiftning i lærerstaben.

- Vi ønsker et science room for skoleområdet.

- Vi vil styrke fagligheden og hæve niveauet i matematik, naturfag og videnskab.

Inklusion og samarbejde:

Som jeg også nævnte på TV2 Komsmopol er jeg glad for at samtlige spidskandidater tidligere har tilkendegivet at vi vil kigge på området for børn med særlige behov i den nye kommunalbestyrelse.

Jeg er selv blevet kontaktet at flere lærer som er bekymret for PPR samarbejdet. Altså der mangler fremdrift i sagerne, der går for lang tid med udredning mv inden der bliver sat ind med konkret hjælp. Hvis jeg skulle være så heldig at blive valgt til kommunalbestyrelsen samt komme i skole og børn udvalget er det noget at det første jeg bede om en redegørelse på. Hvor mange sager har vi? Hvor lang tid tager de? (Fra opstart/henvendelse fra lærer til handlen/action?). 

 

Tiltrækning og tilknytning:

Tårnby har aldrig været lønførende - desværre. Samtidigt ved jeg at kbh også giver f.eks. ‘københavnertillæg’ så ja der er en økonomisk forskel. Hvis samtlige lærer, pædagoger, SOSU-hjælpere mv skulle løftes 3-4000kr om måneden (for at komme op på kbh niveau) vil jeg antage/gætte på det ville koste kommunen mellem 80-120 mio kr. De penge må jeg indrømme jeg i stedet vil bruge på ældreplejen, da vi står overfor en markant voksende ældre gruppe over de næste mange år. Som økonomisk ansvarlig radikal politiker kan jeg ikke forsvare at bruge pengene to gange.

 

Derfor vil jeg i stedet fokusere på gode arbejdsforhold. For mig handler det primært om at have gode ledere, have stor frihed og selvbestemmelse i arbejdsopgaverne - samt få gode udviklingsmuligheder/kompetenceudvikling. Jeg vil lytte til lærernes fagforening og tage det alvorligt når de rejser problemstillinger overfor os politikere.

 

Fremtidens skole:

Som jeg læser ‘aftale om folkeskolens kvalitetsprogram’ består den af mange gode initiativer - herunder flere fysiske bøger, opgradering af faglokaler, timebank som f.eks kan bruges til to-lærer/pædagog samt styrket indsats i dansk/matematik. Endelig bemærket jeg også en række krav frafalder f.eks krav om projektopgave i 9 klasse, slankning og folkeskolens lærerplaner, afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen.

 

Så umiddelbart burde de fleste initiativer opleves som en hjælp og en aflastning. Nye områder skal dog udvikles yderligere bl.a. mere Praktisk undervisning. Her tænker jeg i høj grad at de gode ideer skal gro nedefra og de skal spredes ud på tværs af skolerne som inspiration og ikke krav.

 

Ift høj undervisningskvalitet håber jeg bestemt det er noget vi allerede levere nu - og noget vi styrker løbende bl.a. ved at sikre kompetenceudvikling af lærerne i special pædagogik og klasseledelse, som vi har afsat penge af på budgettet 2026 og vi skal sikre i årene fremefter.

 

Inklusion og samarbejde:

Vi må til bunds i at finde ud af, hvor flaskehalsen er. Det duer simpelthen ikke, at børn kan gå rundt så længe og ikke få den støtte, de har behov for.

 

Vi foreslår konkret flere initiativer:

-       Undersøgelse (evt ekstern) af årsagerne til lange sagsbehandlingstider 

-       Langt større brug af 2 lærerordning i indskolingen af flere årsager

1.       Fokus på klasseorden i perioden, hvor man lærer at gå i skole

2.       Hurtigere identifikation og opfølgning i forhold til at opspore børn, der har det svært i skolen

-       Indførelse af ”Den digitale gårdvagt”, som er en trebenet indsats for at skabe digital trivsel:

1.       Videnscenter – Det faglige fyrtårn

o   Etablér et videnscenter forankret hos SSP, som skal:

o   Indsamle den nyeste viden og gøre den tilgængelig for vores skolepersonale

o   Udvikle undervisningsmaterialer og forløb, som skal afvikles på skolerne

o   Uddanne personale og lave en fælles beredskabsplan på tværs af skolerne

 

2.       Skolen — Det nære beredskab

o   Afsæt ressourcer til et korps af lærere og pædagoger, som skal:

o   På kurser i digital dannelse hos videncenter eller andre førende organisationer

o   Indgå som første-linje i beredskabsplanen

o   Afvikle forløb til elever og forældre

3.       Forældresamarbejde—Nøglen til trivsel

o   Opgaven løses i samarbejde med forældrene, som skal klædes på til at rammesætte brugen af digitale platforme

o   Forældremøder om digital dannelse, konflikthåndtering og teknisk opsætning af platforme løbende igennem skoletiden

 

Tiltrækning og tilknytning:

Det er rigtigt, at Københavns kommune har højere lønninger. Det har desværre været politikken i Tårnby på tværs af fagområder, og derfor har vi et efterslæb, som vil tage meget lang tid at løfte, hvis alle faggrupper skulle løftes til Københavns niveau.

Til gengæld vil man opleve langt større krav til dokumentation, hvis man tager til København. Jeg håber meget, at vi kan få væsentlig mere selvstændige skoler, som i langt større grad giver budgetmæssige og faglige friheder til at prioritere det, som man lokalt finder vigtigt. Det håber jeg, kan være med til at give arbejdsglæde.

 Dokumentationskrav i København, frihed og selvstyring,

 

Fremtidens skole:

At skolerne får en timebank, de selv kan råde over, er ikke en økonomisk udfordring.

Jeg tror på, at faglighed, engagement og kreativitet løfter sig, hvis man får lov, frihed og tillid til at tænke ud af boksen og lave den undervisning, man har mener, har bedst effekt hos eleverne.

Det kræver at vi i fællesskab får skabt nogle undervisningsrum, som er velfungerende, og det vil formentlig også gøre, at vi skal kigge på hele inklusionspolitikken igen. Fra min stol er det en komplet forfejlet politik, som tager et misforstået hensyn til barnet, der skal inkluderes, og det er synd for både barnet og resten af klassen. Grænsen for, hvornår man ikke længere kan være i folkeskolen er blevet for høj, og for mange børn med for store udfordringer bliver tvunget rummet i almentilbuddet, og det skal vi have gjort noget ved.

Inklusion og samarbejde:

 

Tiltrækning og tilknytning:

 

Fremtidens skole:

Inklusion og samarbejde:

Mistrivsel fylder alt for meget i den danske folkeskole, og det skal vi tage alvorligt. I SF Tårnby mener vi, at vi skal sætte ind langt tidligere i børnenes skoleliv. I stedet for først at reagere, når elever allerede mistrives, og de eksterne samarbejdspartnere som PPR og familieafdelingen er nødt til at træde til, skal vi skabe rammerne for, at færre børn havner dér i første omgang.

 

Det kræver, at alle elever får en god og tryg start på deres skolegang. Derfor ønsker vi at investere i folkeskolen og indføre tolærerordning i dansk-, matematik- og engelsktimerne fra 1. til 4. klasse samt et klasseloft på maksimalt 24 elever.

 

Med flere voksne omkring børnene kan vi sikre en tættere kontakt, hurtigere reaktioner og mere tid til den enkelte elev. Det vil betyde, at lærere og pædagoger i højere grad kan forebygge mistrivsel og gribe ind, inden problemer vokser sig store. Samtidig frigør det de eksterne samarbejdspartneres ressourcer, så de kan koncentrere deres indsats om de elever og familier, der virkelig har behov for særlig støtte.

 

Men vi mener også, at det er nødvendigt at gennemføre en grundig analyse af familieafdelingen for at få klarlagt, hvad der ligger bag de mangelfulde sagsforløb. SF Tårnby foreslår derfor, at der udarbejdes en uafhængig analyse med tydelige og konkrete handleanvisninger, så vi hurtigt kan få rettet op og sikre en mere effektiv indsats for de familier, der har brug for hjælp.

 

Tiltrækning og tilknytning:

Det er helt afgørende, at vi kan tiltrække og fastholde dygtige og engagerede lærere, hvis vi vil sikre en stærk folkeskole i Tårnby. En del af løsningen handler naturligvis om løn. Vi skal arbejde målrettet på at udligne det lønefterslæb, vi har i forhold til de omkringliggende kommuner, så vi kan tilbyde mere konkurrencedygtige vilkår.

 

Men vi ved også, at løn ikke er det eneste, der betyder noget. Mange lærere vælger deres arbejdsplads ud fra, om de oplever gode arbejdsvilkår, faglig stolthed og et miljø, hvor de kan lykkes med deres opgaver.

 

Derfor hænger dette spørgsmål tæt sammen med vores indsats for inklusion og samarbejde. Hvis vi formår at skabe en skole, hvor der er tid, ro og ressourcer til kerneopgaven, så vil det ikke kun komme eleverne til gode, men også gøre Tårnby til et mere attraktivt sted at arbejde som lærer. 

 

Når lærere oplever, at de har ordentlige rammer, støtte fra kolleger og ledelse, og mulighed for at gøre en reel forskel, så bliver de og forhåbentligt flere får lyst til at søge hertil. Derfor mener vi i SF Tårnby, at vejen til både bedre undervisningskvalitet og stærkere rekruttering går gennem investeringer i vores folkeskoler og en målrettet indsats for at styrke arbejdsmiljøet.

 

Fremtidens skole:

Når vi taler om fremtidens skole, handler det grundlæggende om at skabe de bedste betingelser for både elever og lærere. I SF Tårnby tror vi på, at nøglen til høj undervisningskvalitet ligger hos de mennesker, der hver dag står i klasselokalet. Hvis vi har glade, engagerede og fagligt stærke lærere, der møder på arbejde med overskud og lyst til at undervise, så er vi trygge ved, at de, i samarbejde med skolens ledelse, skolebestyrelse og forvaltning, kan løfte opgaven og skabe den kvalitet, vi alle ønsker.

 

Men det kræver, at vi som kommune giver dem de rette rammer. Frihed i tilrettelæggelsen af undervisningen skal følges af tillid og ressourcer. Derfor skal vi sikre, at kvalitetsprogrammet ikke blot bliver en liste af krav, men et redskab der understøtter den pædagogiske udvikling. Det betyder, at vi skal prioritere tid til forberedelse, mulighed for sparring og plads til at afprøve nye undervisningsformer – også de mere praktisk orienterede, som kvalitetsprogrammet lægger op til.

 

Vi skal samtidig tilbyde relevant og målrettet opkvalificering til de medarbejdere, der ønsker at styrke deres kompetencer. Efteruddannelse og faglig udvikling skal ses som en naturlig del af et attraktivt lærerliv i Tårnby, hvor man som ansat føler sig både anerkendt og understøttet i sin professionelle rolle.

 

Kort sagt: Vi tror på, at frihed og faglighed går hånd i hånd. Med de rette ressourcer, gode arbejdsforhold og tillid til lærernes faglighed kan vi skabe en folkeskole, der både lever op til kvalitetsprogrammets ambitioner og giver alle børn i Tårnby en stærk, motiverende og tryg skolegang.

Inklusion og samarbejde:

I Liberal Alliance ønsker vi, at hjælpen til børn i mistrivsel kommer hurtigere og tættere på barnet. Alt for ofte drukner lærere, forældre og børn i et system, hvor der går uger eller måneder, før nogen reagerer. Vi vil have en mere smidig og effektiv indsats, hvor lærere og pædagoger kan få direkte adgang til rådgivning og faglig sparring, uden at skulle igennem et tungt administrativt apparat. Kommunen skal indgå faste samarbejdsaftaler med eksterne psykologer og specialister, så hjælpen ikke går i stå, når ventelisterne vokser. Samtidig skal forældrene opleve en enkel og tryg proces med én fast kontaktperson, som tager ansvar for at følge barnet hele vejen igennem. Det handler grundlæggende om at sætte barnet før systemet – og sikre, at vi reagerer i tide i stedet for for sent.

 

Tiltrækning og tilknytning:

Dygtige og engagerede lærere er helt afgørende for kvaliteten i vores skoler. Desværre har Tårnby i dag svært ved at tiltrække og fastholde lærere, blandt andet fordi lønnen ikke er på niveau med nabokommunerne. Det er en udfordring, vi bliver nødt til at tage alvorligt, hvis vi vil give vores børn den undervisning, de fortjener. Vi skal sikre mere fleksible og attraktive vilkår for lærerne, så den enkelte skole får frihed til at belønne, fastholde og udvikle sine medarbejdere. Samtidig skal vi give lærerne arbejdsro og fjerne unødvendigt bureaukrati, så tiden bruges på eleverne – ikke på registreringer og skemaer. Tårnby skal være kendt som den kommune, hvor lærere har frihed, faglighed og arbejdsglæde.

 

Fremtidens skole:

Folkeskolens kvalitetsprogram giver skolerne nye muligheder for at tilrettelægge undervisningen mere frit og mere praksisnært – og det bakker vi fuldt op om. Men frihed kræver tillid og ressourcer. Derfor skal vi sikre, at skolerne får reelle muligheder for at udnytte den frihed, de får på papiret. Det betyder, at midlerne skal bruges dér, hvor de gør mest gavn – i undervisningen. Vi skal investere i moderne læringsmiljøer, bedre indeklima og mere praktisk undervisning, fx gennem samarbejde med lokale virksomheder og foreninger. Og vi skal have modet til at måle og evaluere, ikke for at kontrollere, men for at lære af det, der virker. Fremtidens skole i Tårnby skal bygges på faglighed, frihed og tillid – og vores børn skal mærke det i klasselokalet hver dag.

Inklusion og samarbejde:

I Tårnby vil vi skabe skoler, hvor alle børn får de rette muligheder for at trives og lære. Det betyder stærke fællesskaber, tydelig støtte og voksne, der har tid til eleverne.

Børn og unge, som har det svært, skal ikke presses ind i rammer, der ikke passer til dem. De skal have adgang til et andet tilbud i en inklusionsklasse, hvor der er ro, faglig støtte og plads til individuelle behov.

Samtidig er det vigtigt, at der er pædagoger i klasserne. De bidrager med relationsarbejde, tryghed og et stærkt samarbejde med lærerne, så alle elever bliver mødt der, hvor de er.

Vi arbejder for en skole i Tårnby, hvor ingen står alene, og hvor inklusion betyder reel hjælp i stedet for tomme ord.

 

Tiltrækning og tilknytning:

For at skabe stærke skoler og dagtilbud i Tårnby skal vi kunne tiltrække og fastholde dygtige lærere og pædagoger. Det kræver gode arbejdsvilkår, tid til kerneopgaven og en hverdag, hvor der er balance mellem opgaver og ressourcer.

Når lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i klasserne, giver det ro, bedre trivsel og stærkere relationer til børnene. Derfor skal samarbejdet være en aktiv del af kommunens prioritering.

Fastholdelse handler også om trygt arbejdsmiljø, anerkendelse og mulighed for faglig udvikling. Når medarbejdere føler sig værdsat og lyttet til, vælger de både Tårnby til og bliver her længere.

Stærke voksne skaber stærke børn. Derfor er investering i lærere og pædagoger en investering i hele kommunens fremtid.

 

Fremtidens skole:

Fremtidens skole skal give børn og unge de bedste muligheder for både at trives og lære. Det kræver en moderne tilgang, hvor digitale kompetencer, stærke relationer og flere voksne omkring eleverne går hånd i hånd.

Vi skal bruge teknologi på en måde der giver mening for eleverne. Skolen skal ruste dem til at navigere sikkert og kreativt i en digital verden, så de kan bruge teknologien som et naturligt værktøj i deres læring.

Samtidig har eleverne brug for flere voksne i hverdagen. En to-lærerordning skaber ro, kvalitet og bedre støtte i undervisningen. Pædagoger skal også være en fast del af skoledagen, fordi de bidrager med nærvær, stærke relationer og social trivsel. Det giver børnene et tryggere og mere sammenhængende skoleliv.

For de elever der kæmper, skal der være adgang til målrettede tilbud som inklusionsklasser og specialiseret støtte. Alle børn fortjener rammer der passer til deres behov, så de kan udvikle sig i deres eget tempo.

Fremtidens skole handler i sidste ende om et fællesskab hvor lærere, pædagoger, forældre og kommunen arbejder tæt sammen. Når de voksne står samlet, får børn og unge de bedste vilkår for både læring, trivsel og en stærk start på livet.

Inklusion og samarbejde:

Dansk Folkeparti mener, at vi skal sætte ind langt tidligere og bedre i børnenes hverdag end tilfældet er i dag. Den holdning er ikke ny for mig, men desværre noget jeg ofte har stået ret alene med. Den tidlige indsat er meget afgørende. 

Faste pædagoger i teams på skolerne, suppleret med en pædagogisk vejleder. Her kan de sammen med lærer og ledelse på skolen, sætte ind med det samme, når skolen videre hvor støtten skal anvendes i dagligdagen. Kortere skoledage for alle elever, hvilket betyder mere fritid og trivsel til børnene og muligheder for 2-lærerordninger i flere klasser. De fysiske rammer skal være tidssvarende og bedre end de er i dag. Der skal også tilføres flere ressourcer i daginstitutionerne, det vil også hjælpe. Der er for få i dag til, at løfte det vigtige arbejde med børnene. Det kan nemt gå ud over de svageste børn.

 

Tiltrækning og tilknytning:

Vi skal sørge for, at der ordentlige løn og arbejdsvilkår. Vi har de seneste år afsat flere penge til mere i løn, det gør vi også fremadrettet, men løn gør det ikke alene, derfor må vi have en arbejdsgruppe, hvor vi sammen forholder os til hvordan vi forbedrer vilkårene og arbejdsmiljøet.

 

Fremtidens skole:

Det gør vi ikke politisk alene, men sammen med lærerne. Her handler det også om samarbejde, hvor I selv kan byde ind med noget.

Inklusion og samarbejde:

Vi skal have en mere effektiv sagsbehandling, hvor der afklares hvilken hjælp, der iværksættes.

De lavthængende frugter er lavere klassekvotient, hvilket giver mere tid til den enkelte elev, mindre støj og færre at forholde sig til for den enkelte elev og så udvidet duo undervisning (den ene kan være en pædagog, en nyuddannet lærer eller anden relevant fagkompetence), så der skabes bedre rammer for undervisningen. Der kan både støttes i den samlede gruppe, men også laves mindre hold.

Klassekonferencer på udvalgte årgange, hvor flere faggrupper er repræsenteret: Sundhedsplejerske, børneterapien, skolepsykolog, lærer og en fra skoleledelsen. Der skal være lettere adgang til supervision og støtte. 

 

Tiltrækning og tilknytning:

Vi skal vise vores medarbejdere, at de er værdsat, dyrebare og vi har tillid til dem.

Vi skal have et godt arbejdsmiljø med færre elever i klasserne. Det giver i sig selv mere tid til opgaven.

Der skal tid og balance mellem undervisning, forberedelse og forældrekontakt. Vi skal have et lønniveau, som kan matche nabokommunen København, og så skal vores lærere og pædagoger have bedre mulighed for efter- og videreuddannelse. Med engagerede og uddannede lærere, der kan bruge deres tid på kerneydelsen, så får vi den højest mulige undervisningskvalitet.

 

Fremtidens skole:

Det bliver lidt en gentagelse - der skal være balance og tid til opgaverne. Vi skal have uddannede medarbejdere til at løfte opgaverne og der skal investeres i efter og videreuddannelse.

Skolerne skal have frihed til tilrettelæggelse. Vi har gode muligheder for praktisk undervisning i kommunen. (Vi har skov, fælled og strand og et velfungerende foreningsliv, som også byder ind.)

 

Inklusion og samarbejde:

Når et barn mistrives, skal systemet reagere – ikke køre fast. I dag går alt for mange børn for længe uden hjælp, fordi ansvaret bliver sendt rundt i systemet. Det skal vi ændre.

Venstre ønsker, at vi får et klart overblik over, hvor sagerne stopper op, gennem en uafhængig undersøgelse. Det er først, når vi kender årsagerne, at vi kan fjerne de forhindringer, der står i vejen for hurtig hjælp.

Derudover skal vi styrke de første skoleår med flere to-lærerordninger. Når der står to voksne i klassen, giver det både ro, struktur og tryghed – og ikke mindst bedre mulighed for at spotte, hvis et barn begynder at kæmpe fagligt eller socialt.

 

Tiltrækning og tilknytning:

Dygtige lærere er fundamentet for en stærk folkeskole.

Vi kommer næppe op på Københavns lønniveau fra den ene dag til den anden, men vi kan gøre Tårnby til et sted, hvor lærerne oplever frihed, tillid og reel indflydelse på deres hverdag. Det kræver, at vi tør give skolerne mere selvbestemmelse – både fagligt og økonomisk – og mindre detailstyring fra rådhuset.

København kan måske tilbyde lidt mere i lønposen, men i Tårnby skal vi tilbyde mere arbejdsglæde, mindre bureaukrati og større mening med arbejdet. Det er den vej, vi skal – hvis vi vil tiltrække og fastholde de bedste.

 

Fremtidens skole:

Vi skal bygge fremtidens skole på tillid, faglighed og virkelighedsnær undervisning. Når skolerne sættes mere fri, viser vi dem tillid.

Men vi må også turde tale om inklusion. Den gode intention er blevet til en dårlig praksis. Alt for mange børn med store udfordringer bliver fastholdt i almenområdet, hvor de hverken trives eller lærer. Det er ikke rimeligt – hverken for barnet selv eller for resten af klassen.

Vi skal have en inklusion, der virker i virkeligheden. Det betyder, at vi må turde sige fra, når det almene tilbud ikke længere er det rigtige – og i stedet tilbyde støtte, der reelt hjælper.

Når vi kombinerer frihed med ansvar, støtte med realisme og trivsel med faglighed – så skaber vi en skole, der giver børnene mod på livet.

Inklusion og samarbejde:

 

Tiltrækning og tilknytning:

 

Fremtidens skole:

Inklusion og samarbejde:

For mange børn i Tårnby mistrives, og hjælpen kommer ofte for sent. Systemet er bygget op

omkring lange procedurer, dokumentationskrav og et diagnosefokus, hvor støtte først gives, når alt

er udredt. Det presser PPR, psykiatrien og i sidste ende børnene og deres familier.

 

Vi skal tage ansvar for at handle tidligt og forebyggende. Hjælpen skal følge barnets behov – ikke

systemets tempo.

 

I Enhedslisten Tårnby foreslår vi:

 

• Trinbaserede handleplaner med to spor: Vi arbejder med to parallelle spor – et akut spor

(“kriseberedskab”), hvor indsatsen igangsættes straks, inklusiv fokus på STIME og lettilgængelige

tilbud, og et længerevarende spor med grundigere undersøgelse og udredning, hvis behovet

vurderes. På den måde følger hjælpen barnets behov hurtigt og målrettet.

 

• Systematik og retssikkerhed: Faste rammer for møder, tydelig dagsorden, fast tovholder,

referater og tidsplaner. Enkle og anvendelige procedurer, så lærere, pædagoger og PPR får et

brugbart redskab til hurtig handling.

 

• Tværfagligt samarbejde: Klare procedurer, ansvar og opfølgningsplaner mellem team,

kompetencecenter, PPR og visitationsudvalg. Familier skal altid vide, hvem gør hvad og hvornår

næste skridt sker. Indsatsen understøttes af ressourcer som faste sparringstimer, adgang til

specialister og reduktion af administrative byrder, så familien altid ved, hvem der gør hvad og

hvornår næste skridt sker.

 

• Frigørelse af fagfolk: Reducere dokumentation og testning, så PPR kan fokusere på

forebyggende arbejde. Overvej ansættelse af deltids-testere, der varetager udredning og tests.

• Helhedsorienteret tilgang: Barnet og forældrene inddrages som ligeværdige eksperter.

 

Beslutninger træffes sammen med familien og de fagprofessionelle, hvilket øger ejerskab og trivsel.

 

Tiltrækning og tilknytning:

En dygtig og engageret lærerstab er afgørende for undervisningens kvalitet.

 

I Enhedslisten Tårnby vil vi:

 

• Konkurrencedygtig løn: Bryde med parolen om, at ”Tårnby ikke skal være lønførende”, og sikre

reelle lønløft for alle lærere og pædagoger, så deres løn matcher niveauet i omegnskommunerne.

Små lokale puljer skal erstattes af et lønløft, der viser, at deres arbejde værdsættes og understøtter

fastholdelse og stabilitet.

 

• Fastholdelse og arbejdsglæde: Sikre fleksible karriereveje, mentorordninger, seniorordninger og

anerkendelse af erfaring, så arbejdsglæde og stabilitet styrkes.

 

• Ny skole og fleksible, moderne rammer: Bygge en ny skole, særligt på Vestamager, med fokus

på bæredygtighed, godt indeklima, CO2-reduktion, gode toiletforhold og moderne faglokaler.

Skolen skal have fleksible lokaler, mulighed for opdeling af klasser, lavere loft over elever pr.

klasse samt plads til to-lærer-ordning og speciallinjer (fx håndværksfag og velfærdsområder).

Kapacitet og bygning skal kunne udvides i takt med behov og være økonomisk bæredygtig.

 

• Tværfagligt samarbejde og ressourcer: Afsætte faste timer til samarbejde med PPR, vejledere

og speciallærere, så lærere kan få faglig sparring tæt på praksis uden at blive presset af

administrative opgaver.

 

• Tid til faglighed og kvalitet: Sikre tid til didaktiske og pædagogiske overvejelser, faglig sparring,

supervision og tværfaglige teams, så undervisning og læring kan udvikles målrettet.

 

• Fleksible og moderne rammer: Planlægge skoler med fleksible lokaler, mulighed for opdeling af

klasser og moderne faglokaler, så undervisning og specialtilbud kan tilpasses elevernes behov.

 

• To-lærer- og specialgruppe-ordninger: Prioritere ordninger med ekstra støtte i udskolingen,

målrettet specialpædagogik og mindre grupper, især i dansk og matematik, hvor det giver størst

effekt på trivsel og læring.

 

• Kvalitet fremfor kvantitet: Støtte kortere undervisningsdage eller tilpasninger, hvis skolerne

vurderer, at det gavner trivsel, læring og faglig udvikling, så der skabes tid til fordybelse og

omsætning af pædagogik og didaktik.

 

• Politisk samarbejde med praksis: Beslutninger i kommunalbestyrelsen skal afspejle lærernes,

pædagogernes, ledernes og skolebestyrelsernes erfaringer, så tilpasninger og forbedringer tydeligt

kan ses i praksis og understøtter opgaven på skolerne.

 

• Efteruddannelse og kompetenceløft: Prioritere kompetenceudvikling, efteruddannelse og

praksisnær læring, så lærere og pædagoger kan tilpasse undervisningen til elevernes behov og

udvikle på egen praksis.

 

Fremtidens skole:

I Enhedslisten Tårnby vil vi sikre, at skolerne har nødvendige ressourcer og mulighed for høj

undervisningskvalitet gennem følgende tiltag:

 

• Ny skole som løft for lærere og elever: Bygningen af en ny skole, særligt på Vestamager,

fungerer som et konkret middel til at sikre tilstrækkelige ressourcer og fleksible rammer. Skolen vil

have moderne faglokaler, mulighed for opdeling af klasser, lavere loft over antal elever pr. klasse og

plads til to-lærer- og specialgruppeordninger. På den måde understøttes både undervisningens

kvalitet og elevernes trivsel, samtidig med at lærere og pædagoger får bedre arbejdsforhold og

muligheder for faglig sparring og tværfagligt samarbejde.

 

• Tid til faglighed og kvalitet: Sikre, at lærere og pædagoger har tid til didaktiske og pædagogiske

overvejelser, faglig sparring, supervision og tværfaglige teams, så undervisning og læring kan

udvikles målrettet.

 

• Kvalitet fremfor kvantitet: Støtte kortere eller fleksible undervisningsdage, hvis skolerne

vurderer, at det gavner trivsel, læring og faglig udvikling. Mere tid til fordybelse og faglig sparring

skal omsættes til konkret læring.

 

• Tættere politisk samarbejde med skolerne: Sikre, at beslutninger i kommunalbestyrelsen

tydeligt afspejler lærernes, pædagogernes, ledernes og skolebestyrelsernes erfaringer og forslag.

Tilpasninger og forbedringer skal kunne ses direkte i praksis og hjælpe skolerne med at løfte

opgaven.

 

• Fleksible og moderne rammer: Sørge for, at skolerne har lokaler og faciliteter, der kan tilpasses

elevernes behov, klassestørrelser og specialtilbud, så både inklusion og læring fremmes.

 

• Tværfaglige ordninger og inklusion: Prioritere to-lærer-ordninger, specialgruppeordninger med

mindre grupper og målrettet specialpædagogik, så alle elever får faglig støtte. Særligt fokus på

fagligt løft i udskolingen i Dansk og Matematik, samtidig med at inklusion og trivsel understøttes

gennem tværfagligt samarbejde.

 

• Efteruddannelse og kompetenceløft: Investere i lærernes og pædagogernes faglighed gennem

efteruddannelse og kompetenceudvikling, så undervisningen kan tilpasses elevernes behov og

arbejdet kvalitetssikres løbende.

 

• Balance mellem undervisning og ressourcer: Sikre en god balance mellem undervisning og tid

til faglig fordybelse, sparring, tværfagligt samarbejde og pædagogiske overvejelser, så skolerne kan

opretholde høj undervisningskvalitet og trivsel.

Samlet sikrer disse tiltag, at Tårnbys skoler kan levere høj undervisningskvalitet, skabe trivsel for

elever og personale, og arbejde fleksibelt og målrettet med både akut indsats og langsigtet

udvikling.