Kommunalvalg 2025 i Dragør kommune

Dragør-modellen:

Vi mener Dragør modellen virker i langt de fleste tilfælde efter hensigten. Det er ikke en perfekt model, så vi er meget åbne over for at justere løbende.

For os handler modellen om at skabe ro om økonomien, så der kan skabes overskud til trivsel og læring.

Tiltrækning og tilknytning:

Vi arbejder for en folkeskole hvor eleverne trives, dannes og uddannes i et faglig stærkt miljø, og det kræver uddannede lærere. Derfor vil vi gerne se på hvad vi kan gøre for fortsat at kunne tiltrække og tilknyttet gode lærere. Det kunne fx være muligheder for efteruddannelse/supervision, samt introordninger for nyuddannede lærer.

Vi vil gerne være med til at lave et generelt løntjek af de store velfærdsuddannelser (lærere, pædagoger og social- og sundhedshjælpere/assistenter).

Fremtidens skole:

Vi er optaget af at sikre tidssvarende skoler med moderne og rummelige faciliteter. Det kommer blandt andet til udtryk i det seneste budget, hvor vi har prioriteret anlægsmidler til at opgradere skolernes faciliteter i de kommende år. Der investeres i både nye baderum og faglokaler henover de kommende to år. 

Vi skal løbende vurdere skolernes behov og gøre hvad vi kan for at prioritere dem i anlægsbudgetterne fremover.

Det er en socialdemokratisk prioritet og det vil det også være fremover.

Dragør-modellen:

Tiltrækning og tilknytning:

Lærermangel (og pædagoger) er et landsdækkende problem. Dragør er særligt udfordret grundet geografien på spidsen af Amager. For mange potentielle lærere kan finde et job tættere på hjemmet end at køre frem og tilbage til Dragør hver dag. Vi har stærke lærerfællesskaber med stort engagement på vores skoler, og det skal vi værne om.

Vi som politikere skal lytte rigtig godt efter hvad vores lærer fortæller os. De har den faglige ekspertise og daglige gang på skolerne, og kender derfor de konkrete behov. 

Vi skal styrke og udvide praktikantordninger på vores skoler, så de nyuddannede lærer kan se, hvor gode skoler og fællesskaber vi har, og søge job i Dragør efter uddannelsen. Ligeledes skal vi fastholde mentorordningen, så nye læede og pædagoger kommer godt fra start såvel fagligt som i fællesskabet.

Fremtidens skole:

Folkeskolens kvalitetsprogram har jeg det lidt sværere med. Det kan i hvert fald siges, at det er en stor mundfuld at skulle omstille. Mange ideer flugter med tiltag, vi allerede havde i Dragør såsom Udeskole. Fleksibilitet til lærere og pædagoger er jeg i princippet for, men der følger også en bagside, at det kræver mere forberedelsestid, som ikke nødvendigvis følger med. Fint at der følger ekstra penge med til anlæg, men jeg frygter at de i Dragør nok bare bliver brugt på manglende vedligeholdelse fremfor reel nytænkning.

Dragør-modellen:

Jeg har ikke oplevelsen af, at skolelederne har svært ved at overskue deres økonomi. Tvært i mod oplever jeg meget dygtige skoleledere der har overblik over både deres økonomiske vilkår og skolens generelle drift, faglighed og kvalitet. 
Dragør Modellen har rent faktisk medført en budgetoverholdelse på det specialiserede undervisnings område i 2024 og det forventes også i 2025.
Skolelederne har stadig deres budget til almenskolen og tildelingsmodellen eksisterer stadig.

Dragør modellen er ikke kun en økonomistyringsmodel. Det er også en faglig model for, hvordan visitering af børn til specialtilbud styrkes. Hvordan vi sikrer, at flere faglige øjne er med til at vurdere, hvordan vi støtter og hjælper det enkelte barn.

Modellen har også en bagside. Det har jeg aldrig lagt skjul på. Og den er, at hvis antallet af børn der har behov for eksterne specialtilbud stiger mere end det vi har forudsat i vores budgetter vil det have en negativ konsekvens for almenområdet. Det har vi ikke oplevet efter den er indført. Og jeg har tillid til, at lederne vil sige til i tide, så vi politisk kan nå at reagere på en eventuel uhensigtsmæssig udvikling. Det sker bl.a. ved, at  lederfællesskabet i Dragørmodellen finder de gode løsninger til gavn for alle børn i Dragør,

Hvis vi var fortsat som vi styrede tidligere ville specialområdet i Dragør med stor sandsynlighed være stigende. Og det ville have medført besparelser alle andre steder. Det har vi undgået og hvis man læser budgetaftalen 2026 er et faktisk lykkedes at vende sidste valgperiodes økonomiske udfordringer, til stabil budgetstyring. Og det har bl.a. medført, at vi har kunne udvide vores velfærdsområder med yderligere 10,2 mio. kr. i varige forbedringer og 6 mio.kr. i engangsudgifter.

Tiltrækning og tilknytning:

Rekruttering er en opmærksomhed både jeg og alle andre kommunalpolitikere har. Særligt på velfærdsområderne generelt som kan være udfordret. Aktuelt har vi ikke de helt store udfordringer som andre kommuner, men jeg følger udviklingen tæt. Københavns Kommune lønner skolelærer bedre end andre kommuner, også Dragør, omvendt har vores nabokommune Tårnby lavere lønninger til lærer. Grundlæggende mener jeg, at lønnen bør følges ad i kommunerne, inden for nogle rammer. Ud over lønvilkår er der også andre vilkår vi skal have opmærksomhed på. I Dragør er jeg glad for, at vi har en god arbejdstidsaftale, muligheden for fleksdage hver uge til eleverne og vi har afsat ekstra midler til efteruddannelse af medarbejdere.

Fremtidens skole:

Vi har igangsat en proces om fremtidens skole, hvor lærere, ledelse, børn og forældre skal være med til at pege på fokusområder for fremtidens skole i Dragør. Når vi kender resultatet af denne proces skal vi i gang med den politiske prioritering. Dragørs skoler har netop fået bevilget 6 mio kr til nye faglokaler .Vi har renoveret skolerne for et tocifret million beløb over de seneste år. Der er kommet nye læringsrum, fokus på indeklima, nye toiletter  mv.

Så på rigtig mange måder er vores skoler moderniseret til at imødekomme den undervisning der gives. Men vi er ikke færdige og vi skal hele tiden have fokus på de fysiske rammer understøtter kravene til undervisning. I forhold til folkeskolens kvalitetsprogram er der netop med den aftale vi har indgået afsat nye midler og vi har også et politisk fokus på, hvordan vi indfrier krav og forventninger bedst mulidt. Det er mit indtryk, at vi er godt i gang med den proces på Dragørs skoler.

Dragør-modellen:

Tiltrækning og tilknytning:

Fremtidens skole:

Desværre får jeg ikke tid til at svare på dine super relevante spørgsmål.

Dog vil jeg gerne tilkendegive som kandidat til KV25 - at jeg er stærk modstander af Dragør Modellen.

Jeg mener, det er vigtigt at vi lytter mere til lærerne og skolelederne for at få de bedste læringsmiljøer på vores skole. 

Dragør-modellen:

Da Liberal Alliance ikke er en del af den nuværende kommunalbestyrelse, så kan vi selvfølgelig ikke fremvise konkrete resultater. Til gengæld kan vi forsøge at forholde os til Dragør-modellen. 

Grundlæggende, så er det vigtigt at vi har en økonomisk model for at styre vores omkostninger i kommunen. Vigtigt er dog også, at den økonomiske model ikke er fastlåst som en autopilot. Hvis der er behov for at flytte penge fra en kommunal sektor til en anden, så skal dette være muligt, specielt hvis behovet har ændret sig. Dragør-modellen er som udgangspunkt fin, men måske lidt snæver i sin udstrækning.

I det hele taget er det vigtigt at have en stor nok fleksibilitet, så vi undgår en klassisk offentlig budgetøkonomi, hvor der på den ene side altid er for få penge til alt og på den anden side altid bliver brugt alt op til budgetrammen. 

Tiltrækning og tilknytning:

Med forbehold for at jeg ikke kender de ansættelsesmæssige detaljer og forhold for lærere og pædagoger, så kan jeg forstå at lønnen kan være forskelligt grundet lokale funktionstillæg. Der er jo tale om markedsmæssige forhold, hvor f.eks. Københavns kommune har følt det relevant at betale større tillæg for at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Det er ikke mit indtryk at det er det samme problem i Dragør, måske fordi skolerne overordnet fungerer relativt fornuftigt som arbejdsplads. Lønforhold skal vurderes løbende som en parameter, for at sikre gode skoler i Dragør. Og det er et klart mål for os. Men forbedret pendling med offentlig transport og muligheder for at bosætte sig i kommunen er ligeledes relevant.

Fremtidens skole:

Kommunen er underlagt overordnede regler og love, som regulerer, hvor meget kommunen må bruge på udgifter. Der er en serviceramme, som regulerer driftsudgifter og en anlægsramme, som regulerer f.eks. byggeri og renoveringer.

Faktuelt, så har Dragør Kommune sparet på både servicerammen (+ 50 mio.) gennem de seneste 4 år og anlægsrammen. Målsætningen var at spare op i kassebeholdningen til dårligere tider. I dag er der således store efterslæb i renoveringer af anlæg - dog ikke specifikt i skolerne. Og der er et større efterslæb på servicen, specifikt i ældresektoren hvor der er store problemer på plejehjem og ældreplejen. Sagt med andre ord, der mangler penge flere steder.

Derfor er det Liberal Alliances strategi, at indtjeningen i kommunen skal øges, så der bliver bedre råd til kernevelfærd og anlæg (Skoler, daginstitution og ældrepleje). Det kan vi kun gøre ved at udvikle boliger, hvor det er muligt eller vi kan gøre det muligt, da det øger indtægterne og kan finansiere vores velfærdsbehov. Alt andet er uansvarligt! Projekterne kan tage tid at gennemføre. I mellemtiden må vi prioritere udgifterne hårdt og evt. sælge nogle af de aktiver vi har i kommunen og som ikke har noget med kernevelfærd at gøre.

Dragør-modellen:

Vores erfaringer med den såkaldte Dragør model er, at den i visse tilfælde kan virke rigid og demotiverende.

Sydamagerlisten arbejder for, at Dragør opgiver sin dispensation til at fortsætte som selvstændig kommune og dermed fusionerer med Tårnby kommune, således som det oprindeligt blev bestemt ved Kommunalreformen i 2007.

Med kun et rådhus og et reduceret bureaukrati vil vi kunne frigøre 9-10 % ad de administrative udgifter, som i stedet kan bruges på kernevelfærd, herunder skolevæsenet. Samtidig betyder det, at fagligheden og kompetenceniveauet får et tiltrængt løft.

Vi har vil meget hellere have kerneværd fremfor rådhuse.

Dragør-modellen:

Den vigtigste side for mig er samarbejdsmodellen.
Skolerne skal både samarbejde og lade sig inspirere af hinanden indenfor Dragørmodellen. Vores tre folkeskoler skal sammen sikre, at vi giver vores børn med særlige behov de bedste betingelser - først og fremmest i den almene skole med eventuel støtte eller med adgang til at have en del af deres undervisning udenfor egen klasse fx i ”Mellemrummet”. Det kræver, at der både er de nødvendige ressourcer, det kan være to-lærerordning og co-teaching med en lærer og en pædagog eller med en støttepædagog i klassen. OG det kræver, at vores lærere har de tilstrækkelige kompetencer eller får tilbudt de nødvendige kurser eller den nødvendige efteruddannelse.

For børn med særlige behov skal vi, hvor det overhovedet er muligt og hensigtsmæssigt, sikre barnet en plads i nærmiljøet og søge den mindst mulige indgriben. Det kan fx for børn med ADHD være, at medicin kan gøre, at barnet kan være i sin egen klasse, hvorfor tidlig indsats og eventuel diagnose kan være vejen.

Ellers er vores specialklasserække en mulighed, som også ligger under Dragørmodellen, og hvor barnet samtidig kan fortsætte i SFO med sine jævnaldrende kammerater og de nødvendige pædagoger.

Den anden side af Dragørmodellen er den økonomiske sammenkædning mellem vores folkeskoler og specialskolen. Her er samarbejdet mellem vores skoleledelser lige så vigtig ift. den bedste brug af pengene og den enkelte skoles fokus på tidlig indsats og lærerkompetencer.

Som en del af budgetforligsparterne er jeg glad for, at der er afsat godt 2 mill. kr. ekstra til skoleområdet. Og selvfølgelig skal vi løbende være opmærksomme på, om pengene bliver brugt bedst muligt, da tidlig indsats både er bedst for barnet og for kommunens økonomi.

Tiltrækning og tilknytning:

Vi kan have svært ved at konkurrere om lønnen i Dragør. Til gengæld har vi mulighed for at konkurrere på arbejdsvilkår og efteruddannelse. Vi vil gerne have dygtige og engagerede lærere på Dragørs skoler. Og vi vil gerne kunne give vores børn de bedste vilkår for trivsel og udvikling med kompetente lærere, der får den efteruddannelse, de har brug for. Det er vigtigt for os, at vores børn med særlige behov får den nødvendige støtte af kompetente lærere og pædagoger. Og at vores lærere også kan være en del af vores udeskole, af den naturfaglige uge, af lejrskolerne og at de har lyst til at indgå i samarbejdet med vores lokalmiljø med natur og historie bl.a. i samarbejde med Museum Amager og med vores bibliotek.

Fremtidens skole:

En ting er at fokusere på midler til efteruddannelse og kompetencer for lærerne en anden ting er udvikling af skolernes fysiske rammer.
I de seneste år har vi fået opgraderet skolernes udearealer. Der har været fokus på at indrette vores skoler med ”kloge kvadratmeter”, og vi er næsten i hus med at modernisere toiletforholdene. Til gengæld er den maksimale klassekvotient sat op fra 24 til 26 elever, selvom vi dog stadig har et gennemsnit på 24 elever ved indskrivningen.

Moderaterne og jeg vil meget gerne arbejde for, at vi får klassekvotienten ned igen. Der er også vigtigt for os, at vi får lavet en 10 års plan for udbygning af Store Magleby Skole med en tilhørende opgradering bl.a. af faglokalerne, så vi i Dragør får i alt 9 skolespor. Heraf de fire spor på Store Magleby Skole, hvor søgningen er størst, da flere og flere børnefamilier flytter til Søvang.

Dragør-modellen:

Ser man på skolevæsenets udtalelser, så er der mangler i modellen eller i skolernes håndtering af samme.

Det kan jeg ikke overskue. Hvad var den dybeste hensigt med modellen er ikke lige for, andet end at skolerne hver får et afmålt beløb, som de skal klare sig indenfor.

Det letteste kunne være, at jeg brugte SFs bud hvor de bare lover flere busser uden at have den fjerneste ide om hvordan.

Tiltrækning og tilknytning:

Dragørs placering yderst på Amager kan der ikke ændres på.

Men man kan tiltrække engagerede lærere ved at fastholde et godt arbejdsklima. Hvor de andre lærere, forvaltning og engagerede forældre i fællesskab skaber arbejdsfællesskab, som lærere trives i.

Fremtidens skole:

Som udvalgsformand stod jeg i spidsen, da især St Magleby Skole blev udbygget med større klasseværelser, og forbedringer af faglokalerne på alle 3 skoler. 

Det bedste skolevæsen er en del af vort partis dna.

Er der behov, så er vi bestemt rede.

Dragør-modellen:

Vi synes ikke, at Dragør-modellen har været en succes.

Som vi har skrevet i et læserbrev tidligere om BDO-rapporten om Dragør-modellen: ’Nu har vi det sort på hvidt: Dragør-modellen har negative konsekvenser’

Rapporten bekræfter de problemer, Liste T har rejst: At modellen gør det sværere for de tre skoler i Dragør Kommune at have overblik over deres økonomi, og at modellen æder sig ind i folkeskolens ressourcer. I en tid, hvor vi har støt stigende udgifter til specialområdet, er det ikke rimeligt, at folkeskolen skal være med inde og ’mellemfinansiere’ budgetoverskridelser. Hvis Liste T får magt, som vi har agt, bliver Dragør-modellen afskaffet.

Tiltrækning og tilknytning:

Vi er fuldstændig enige i, at en dygtig og engageret lærerstab er afgørende for undervisningen og trivslen for børnene. Vi mener, det er tid at se på lønnen i Dragør Kommune, for det er selvfølgelig et konkurrenceparameter, når der skal tiltrækkes lærere til den sydligste del af Amager.

Fremtidens skole:

Med hensyn til opgradering af faciliteter er det besluttet, at den første pulje til forbedring af faglokaler går til Dragør Skoles gymnastiksal/omklædning, som har trængt længe. De efterfølgende to år bliver det de to andre skolers tur – og deres ønsker til opgradering er selvfølgelig afgørende for, hvad der bliver lavet. Derudover er det en erkendelse for os, at vi aldrig bliver færdige med at modernisere og renovere vores skoler. Der skal sættes penge af til løbende vedligehold og nytiltag for at have en levende skole.

Vi er bekymrede for, at Dragørs skoler i de senere år kun lige har fået driftsbudget, der flugter med KL’s pris- og lønfremskrivninger. Vi er opmærksomme på, at der ikke skal ske en udhuling af skolernes budgetter (hvad der gør med Dragør-modellen), så man også kan leve op til Folkeskolens kvalitetsprogram.

Dragør-modellen:

Vi i Venstre mener, at Dragør-modellen overordnet set fungerer efter hensigten. Modellen har skabt stabilitet på et område, som i mange år var præget af stigende udgifter og manglende sammenhæng mellem almen- og specialområdet.

Dragør-modellen handler ikke kun om økonomi – men også om fagligt samarbejde. Den bygger på idéen om fælles ansvar: at skoleledere, PPR og familierådgivningen sammen vurderer, hvordan vi bedst støtter det enkelte barn, og at ressourcerne bruges dér, hvor de gør størst forskel.

Resultaterne begynder at vise sig. Vi har fået bedre styr på udgifterne til specialområdet og samtidig etableret en ny specialklasserække på Enghøj, som gør, at flere børn nu får et lokalt tilbud tæt på deres hverdag og fællesskab. Det har givet både faglige og menneskelige gevinster.

Vi er helt åbne for løbende at justere modellen, hvis evalueringerne viser behov – men vi mener, at den i dag giver Dragør et solidt udgangspunkt for at sikre både faglighed og økonomisk stabilitet i skolevæsnet.

Tiltrækning og tilknytning:

Venstre arbejder for, at Dragør skal være en attraktiv kommune at arbejde i – også som lærer. Det handler både om løn, men i lige så høj grad om gode arbejdsforhold, faglige miljøer og politisk opbakning.

Selvom Dragør ligger lidt lavere lønmæssigt end København, viser de seneste data, at vi ligger i toppen, når det gælder fastholdelse af lærere i hele Storkøbenhavn – højere end både Tårnby og København. Det vidner om stærke arbejdsmiljøer, dygtige skoleledelser og engagerede kolleger.

Vi ser positivt på nationale initiativer, der kan forbedre lærernes vilkår, herunder efteruddannelse, supervision og bedre introduktionsforløb for nyuddannede. Og vi deler ambitionen om at få flere uddannede lærere ind i folkeskolen – derfor støtter vi også idéer som at inddrage lærerstuderende og pensionerede lærere, hvor det giver mening, som man har haft gode erfaringer med i flere jyske kommuner.

Fremtidens skole:

Vi står i Dragør godt rustet til at imødekomme de krav, der følger med Folkeskolens kvalitetsprogram. De seneste år har vi investeret næsten 50 mio. kr. i vedligeholdelse og forbedringer af vores skoler – herunder nye faglokaler, læringsrum, ventilation, toiletter og udearealer.

I budgettet for 2026 er der desuden afsat midler til nye baderum og modernisering af faciliteter på Dragør Skole, så de fysiske rammer følger med undervisningen.

Vi arbejder samtidig på at styrke det pædagogiske indhold. Venstre foreslår en to-voksen-ordning i dansk og matematik i indskolingen, fordi de første skoleår er afgørende for både læring og trivsel.

Dragør skal fortsat have et skolevæsen, der kombinerer høj faglighed med trygge fællesskaber og lokale løsninger – og vi er klar til at tage dialogen med både lærere, forældre og elever om, hvordan vi sammen løfter kvaliteten yderligere.

Dragør-modellen:

Tiltrækning og tilknytning:

Fremtidens skole: