Kreds 13 - en del af Danmarks Lærerforening

Aldersreduktion

Du har ret til nedsat arbejdstid fra den normperiode, du fylder 60 år. Din arbejdstid nedsættes med op til 175 timer, Hvis du nedsætter din arbejdstid, reduceres din løn med tilsvarende, men din pensionsindbetaling fortsætter uændret.

§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år

 

  • Stk. 1 Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.
  • Stk. 2 Deltidsbeskæftigede har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
  • Stk. 3 Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.

Fuldtidsansatte

En nedsættelse af arbejdstiden med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang, men med fuld pensionsret. En nedsættelse med 175 timer årligt svarer til en ugentlig beskæftigelsesgrad på 33,63/37.

Deltidsansatte

Arbejdstiden nedsættes med en forholdsmæssig del af de 175 timer. Eksempelvis vil en lærer, der er ansat i en deltidsstilling på 30/37, således have ret til en ny beskæftigelsesgrad på 27,27/37.

Den ansatte har ret til en mindre nedsættelse af beskæftigelsesgraden, hvis dette ønskes. Eksempelvis vil en fuldtidsansat således kunne ønske en beskæftigelsesgrad på 35/37.